May 20, 2025
Hvilke forskellige slags kys er der egentlig til et bryllup? Bryllupsfesten er fyldt med kys og kærlighed, og det gælder ikke kun for brudeparret. Men hvordan er det nu lige med de kys? Hvornår skal man give dem og hvornår skal brudeparret kysse hinanden?
Der er, når gæsterne klinger på glasset/tallerken



Det fede ved denne bryllupstradition er, at det er gæsterne, der styrer, når brudeparret skal kysse hinanden. Under bryllupsmiddagen hører man pludselig én banke på sit glas eller tallerken og efter få sekunder har denne klingende lyd spredt sig til hele festsalen. Når brudeparret bliver opmærksom på lyden, er det med at tygge af munden, lægge bestikket og få samlet tyllet op. Det er nemlig ikke nok at brudeparret giver hinanden et kys siddende – de skal helt op og stå på stolene, mens de kysser hinanden.
Så er der når gæsterne tramper i gulvet


Lidt senere hører man pludselig en gæst, der tramper i gulvet og ligesom med den klingende lyd, spreder trampende sig hurtigt, og her skal det nygifte par skynde sig ned under bordet og kysse hinanden. Bliver gæsterne i rigtig godt humør, kan de begynde at trampe eller klinge igen, lige idet brudeparret igen har sat sig til rette og har taget en bid mad ind i munden. Skal det være endnu sjovere, skiftevis tramper man og klinger, så brudeparret rigtig bliver sat på prøve.
Ooooooooog det sidste er, når gæsterne skal kysse enten bruden eller gommen når en af dem forlader lokalet.


Endnu en del af morskaben under bryllupsmiddagen består i at, der skal uddeles kys til bruden og gommen. Rejser bruden sig for at gå på toilet, er det alle de kvindelige gæster, der løber op og kysser gommen på kinden, hvor læbestiften på gommens kinder afslører ritualet, når bruden er tilbage. Når gommen rejser sig, er det så alle de mandlige gæster, der har chancen for at kysse den nygifte brud.
Men i nogen tilfælde, så kommer der også mænd op og kysser gommen, og det samme med kvinder og kysser bruden – det skal jo være sjovt for alle 😀
Der er ofte spørgsmål fra brudepar, som står fortvivlet, når gæsterne klinger i glasset, eller tramper i gulvet. De ved simpelthen ikke hvad de ”skal” – eller rettere, hvad der forventes af gæsterne. Jeg har ofte stået i situationer, hvor jeg måtte snige mig ind, og fortælle dem, at de skal rejse sig på stolen og kysse eller under bordet, så her får i lige en gennemgang af de 3 forskellige kys:
Husk, i (brudepar) må gerne frabede jer alle 3 slags kys, eller nogen af dem, hvis i ikke har lyst til det. Husk at informere jeres gæster: ”Vi frabeder os kys på stol og under bord”.
Der kan også være situationer, hvor feststedet har regler om, at i ikke må stå på stolene, så i kan blot rejse jer op.