Bryllupsfortællinger

Ægte øjeblikke. Ægte kærlighed. Foreviget for altid.

Hvert bryllup er sin helt egen fortælling, fyldt med små detaljer, store følelser og uforglemmelige øjeblikke. Her kan I gå på opdagelse i udvalgte bryllupshistorier og se, hvordan jeg har fanget stemningen, kærligheden og magien i dagen.

Meant to be! Fra første øjeblik!

marie og mathias, 02.08.25

NU skal vi en tur til Islands Brygge, for her skulle Marie og Mathias giftes. Og her bor de selvfølgelig også. Marie og Mathias, som en sammenbragt familie med 2 børn hver – Mathias med 2 døtre og Marie med 2 sønner, som passede godt i alderen sammen. Det er jo perfekt! 

Marie og Mathias havde planlagt en dag, som bare var *chefs kiss! Udover at det begyndte at PISSE ned i lårfede stænger… men PYT! De havde valgt, at vi skulle ud på kanalrundfart i københavn, efterfulgt af en tur på værtshus og derefter videre til Pakhus Bryggen. Og det BEDSTE ved bryllupper inde i København er jo, at SÅ meget er i gåafstand fra hinanden, så vi gik rundt til alt det her! – Jeg havde nok heller ikke turde køre 😀 

Marie og Mathias sagde, til vores formøde, at de ikke var interesseret i, at få taget portrætbilleder, for det var på ingen måde dem, det var ikke billeder de prioriterede og det ville heller aldrig være nogen, som de ville hænge op derhjemme. I stedet ville de gerne bare have en hel masse stemningsbilleder, hvor de er sammen med gæsterne, og ellers nogle enkelte når vi alligevel skulle gå rundt. Jeg elsker at de var så klare om deres ønsker, og gjorde dagen til DERES, uden at føle, at de SKULLE have taget portrætbilleder fordi ”det får man jo.” For det er helt fint, ikke at få dem taget, hvis man ikke ønsker det, og ved i hvad?? De fik et LÆKKERT galleri tilbage, FYLDT med fantastiske og stemningsfulde billeder! 

Smukt kaos. Ægte minder!

astrid og chris, 19.07.25

Astrid og Chris. Det var godt nok et internationalt bryllup. Hold nu op! Astrid fortalte mig, at hun egentlig aldrig har boet i Danmark. Hende og hendes familie er flyttet rundt med arbejde, så hun er opvokset i Sydafrika, Egypten, Tyrkiet og Zimbabwe. Talk about international! Det er også kun Astrids bror som havde bosat sig i Danmark, da deres forældre valgte Schweiz. Astrid var flyttet til England, for at studere, og har nu boet der i 10 år, hvor hun også mødte Chris – han er fra England. MEN eventyret er ikke slut, for Astrid og Chris flytter igen… TIL AUSTRALIEN – af alle steder! Hvor er det altså fedt! 

De var gået i tænkeboks, hvor de skulle giftes henne. De havde tænkt England, men omkostningerne var ret så høje. Så havde de også i tankerne, bare at vælge et random land i Europa, men det synes de ikke helt gav nogen mening. Og så landede de på Danmark, og endda på Fanø – da Astrids forældre har sommerhus på Fanø, og de har været derhenne en del gange og besøge stedet. Så det blev skønne Fanø. Det var også min første gang på Fanø, så gik jeg da oplevet det! 

Og sikke en dag altså! Vielse og reception på stranden – på vestkysten, høj sol, skønt vejr! ALT spillede bare. Og sikke en stemning også. Det var jo en helt fantastisk dag! Jeg skulle bare lige huske at snakke engelsk – no problemo.. hæhæ.

Meant to be! Fra første øjeblik!

Frederikke og mathias, 31.05.25

Frederikke og Mathias kontaktede mig, fordi de gerne ville booke mig, men de var i tvivl om det blev i 2024 eller 2025. Frederikke bliver gravid, og de vælger at flytte deres bryllup til 2025, men de vil stadig gerne have mig med. YAY! 

Frederikke og Mathias, holdte deres bryllup i Vor Frue Kirke i København, med efterfølgende frokost på café Theo, som vitterligt lå lige rundt om hjørnet. Det var en helt casual dag, og efter frokosten, kørte vi ud til Amalienborg, hvor vi tog nogle portrætbilleder af dem – og ved Marmorkirken, og derefter kørte Frederikke og Mathias afsted, på et kroophold. Helt præcis som de gerne ville have det. Helt nede på jorden, og bare en stille og rolig dag, med de nærmeste til en intim frokost. Ganske perfekt. 

Jeg var liiiiiiiiiiiiiiiidt panisk.. For nu har jeg jo nærmest ALTID boet i Vestjylland, og kørt i bil herhenne, så da jeg skulle KØRE INDE I KØBENHAVN!! Puuuuuhaaaaaa.. Jeg var nervøs! Jeg har kørt omkring København og i Storkøbenhavn, men ALDRIG helt inde. Og mit hotel lå vitterligt lige ved Tivoli. Jeg kunne godt mærke lidt hjertebanken, lidt hjerneblødninger og sådan lidt.. Ej, det gik jo skide godt! Jeg parkerede ved hotellet og rykkede ikke bilen igen, før jeg kørte hjem.. hæhæ. 

Smukt kaos. Ægte minder!

Ninna og anders, 12.04.25

Ninna og Anders bookede mig oprindeligt, til deres bryllup i 2024, men grundet et voldsomt sygeforløb, ved tæt familie, valgte de at udskyde det! Ninna kontaktede mig, nogle måneder senere, for at høre om jeg var ledig på deres nye dato, og det VAR JEG! Jeg var SÅ glad, for jeg havde VIRKELIG glædet mig til deres dag!! 

Det var så rolig en dag, og vejret var bare PERFEKT, især når man tænker på, at det var i start april. Ninna og Anders gjorde sig klar sammen – Ninna fortalte, at det ville være så unaturligt for dem, hvis de skulle gøre det hver for sig, og de ville gerne bruge dagen sammen, så det valgte de at gøre. Jeg synes det var SÅ fedt, for det havde jeg aldrig prøvet før, og der var virkelig bare en rolig stemning. 

De valgte også, at gå sammen, ned af ”kirkegulvet” – og dermed ikke blive fulgt ned af nogen. De gjorde virkelig bare dagen til deres dag, og tilbragte den sammen. Jeg ELSKER det! Det kan hurtig godt gå hen og blive for ”skal skal skal” agtig – at man ”skal” gøre sig klar hver for sig, at man ”skal” sove hver for sig dagen inden, at man ”skal” følges ned af gulvet af sin far/bror/mor/whoever, at man ”skal” blive gift i en kirke… og der er bare ikke noget skal, for det er hvad I gerne vil. Basta! Det var virkelig noget Ninna og Anders virkeliggjorde! 

Meant to be! Fra første øjeblik!

Sandie og Flemming, 06.07.24

Alt gik galt… Men ikke fra min side!

Sandie og Flemming fandt ud af at den kirke de havde booket, for ét år siden, var under renovation, så den var lukket hele 2024.. – og brylluppet var selvfølgelig i 2024. Kirken havde IKKE skrevet deres bryllup ind i deres kalender, så det var et rent tilfælde, at Sandie fandt ud af det!

Et par uger inden dagen, havde Skarrildhus, hvor de holdte festen, havde haft INDBRUD, hvor de havde fået stjålet 17(!!!) PH-lamper! Sandie fortalte, at lamperne var SÅ smukke inde i festsalen og var én af årsagerne, til at de havde valgt stedet..

Ooooooooog så regnede det, det meste af dagen, så vi nåede 10-15 minutters fotografering, udenfor, uden regn.. Men vi fandt andre løsninger, så det gjorde absolut ingenting!

Det er lidt en reminder, at ting kan gå galt, men det behøver ikke ødelægge noget som helst. Det vigtigste er hvordan i håndterer det, for dagen bliver skøn uanset!! 

Smukt kaos. Ægte minder!

Simone og Patrick, 11.06.24

Mit første internationale bryllup var i det idylliske Toscana. Det var det mest surrealistiske at prøve. Det var det smukkeste bryllup i de smukkeste omgivelser. Det var et SÅ hyggeligt og intimt bryllup, med kun 30 gæster. Det giver en helt anden stemning, og man når virkelig at snakke med folk, når der ikke er flere med. Jeg kan huske, at deres grund til at holde det i Italien, var, at de var begyndt at kigge på venues, i Danmark, men de synes bare ikke de kunne finde noget, som passede til DEM. Og så søgte de i Italien, og fandt det smukke Agriturismo Belagaggio i Monefollonico! Italien betyder også meget, for Simone og Patrick. De er ofte på ferie i Italien og så FRIEDE PATRICK OGSÅ I ITALIEN! Så klart!! Brylluppet skulle da være i Italien!

Simone og Patrick, som havde været sammen i 20 år. Siden handelsskolen, hvor de først ”mødte” hinanden på en online datingsside. Simone afviste ham. De møder derefter hinanden IRL, og Simone syntes han var tør og kedelig. Men Patrick giver ikke op. 20 år efter og 2 børn, stod de overfor hinanden, i det smukke Toscana og sagde JA til hinanden.

Det var aldrig et spørgsmål om ”hvis” – det var altid et spørgsmål om ”HVORNÅR” – dette var Patricks ord, i talen til Simone. Et af de mest idylliske bryllupper, jeg nogensinde har været med til. For ærligt… hvordan overgår man Toscana!!

Meant to be! Fra første øjeblik!

Katrina og Petur, 03.08.24

Færøerne, Færøerne, Færøerne. 

TÆNK SIG, AT FOTOGRAFERE ET BRYLLUP PÅ FÆRØERNE!! Det var SÅ VILDT!! Det var noget af en kontrast, fra tidligere bryllup i Italien, hvor der kun var 30, så var der her, inviteret 164 og der var vidst omkring 160 gæster med. Det er jo VIDLT! Men det er standarden, på Færøerne. Det er KÆMPE bryllupper, hvor det som regel er lokalet, som sætter grænsen for gæstelisten. En af de fedeste traditioner, på Færøerne, er at til bryllupper og generelt, til fester, så bliver mam budt velkommen, i døren, med snaps og/eller shots. Så står der simpelthen en eller flere og hælder op til alle gæsterne, OG det er det samme shotsglas/vædderhorn til ALLE. Det bliver ikke vasket undervejs. De samme ”shots gutter” når også rundt, under middagen, til alle gæsterne og tilbyder snaps/shots. Man kan selvfølgelig altid sige nej – ingen er tvunget til noget. 

Katrina og Petur blev gift, på smukke Færøerne. Selvom jeg selv er færing, så har jeg aldrig været med, til et færøsk bryllup… og det var noget helt specielt! I LOVE IT! 

Jeg mødte Katrina og Petur et halvt års tid, inden deres store dag, hvor vi lavede en forlovelsesfotografering i Århus og lærte hinanden bedre at kende. Deres bryllupsdag var helt magisk! Med den rå færøske natur, fik vi nogen af de vildeste billeder! Vi brugte en god mængde tid, på portrætbillederne – mest fordi, vi kørte meget rundt, for at finde nogle gode spots!! Som de selv sagde: ”Nu har vi muligheden for det, så kan vi lige så godt udnytte tiden og landskabet.” Så det gjorde vi.. Og VILDT var det! 

Det må også have været meant to be, for det pis regnede, dagen før OG dagen efter deres bryllupsdag, men PÅ dagen…. SOLSKIN! og vind – men det slipper man aldrig for på Færøerne.. 

Smukt kaos. Ægte minder!

Suzan og Jakob, 10.08.24

Når to kulturer mødes. Dansk og kurdisk! 

Så er det altså et brag af en fest!! Suzan strålede, i hendes elegante og minimalistiske brudekjole, og med et laaaangt slør, som jo bare var prikken over i’et! 

Suzan og Jakob havde en smuk udendørs vielse, som jo giver en helt anden vibe og en masse andre muligheder (foto mæssigt, hæhæ!) Vi havde vinden med os, for Suzans slør, fløj af, da de gik deres ”alter gang” – vi fangede det heldigvis! Men vind er ikke en dårlig ting – for den kan give et rigtig godt spil, når man har et langt og tyndt slør på!! OG DET GJORDE DEN HER!! 

Deres dag, var et mix af danske og kurdiske traditioner, og det gjorde jo dagen dét mere speciel! 

Kærligheden osede ud af dem, og det var en dag med alle følelserne var fremme.

Meant to be! Fra første øjeblik!

Kristine og Søren, 24.08.24

Søren og Kristine holdte et bryllup, helt nede på jorden. Men fokus på nærvær, kærlighed og hygge, så fik de deres drømme dag! 

Kristina strålede i hendes smukke smukke speciallavede kjole, fra Buch Couture, som var lavet af rest materiale, og dermed havde ”skønhedsfejl” – som Kristine så som noget unikt! 

Vi brød loven lidt, da vi tog deres portrætbilleder, da de havde fundet et SMUKT spot, meeeeeen det var på privat grund, og med tegn for…, så vi hoppede måske over hegnet, og knipsede nogen hurtige billeder, inden nogen så os! hæhæ… ups 😀 

De holdte deres bryllup, hjemme i egen have, med et smukt dekoreret telt og bare en sindssyg hyggelig stemning! Helt igennem fantastisk dag! 

Smukt kaos. Ægte minder!

Zophia og Ahmad, 31.08.24

Når TRE kulturer mødes. Dansk, Polsk og Arabisk!

En helt igennem speciel dag, men Zophia og Ahmad. De skulle have haft en udendørs vielse, men valgte at blive viet i Åbyhøj kirke (mit 4. bryllup der). Jeg havde mødtes med Zophia og Ahmad, næsten 1 år inden deres store dag, hvor vi tog nogle forlovelsesbilleder og fik snakket sammen. Og så kunne jeg jo gå og glæde mig i et helt år! OG VENTE! Det var næsten helt surrealistisk, da vi så kom til dagen! 

Zophia havde simpelthen en helt igennem smukt og tidløs kjole på. En to-delt kjole, så hun ikke skulle gå rundt med slæbet hele dagen (SMART!!) og et SMUKT katedral slør!! JEG KAN IKKE BESKRIVE HVOR MEGET JEG ELSKER KATEDRAL SLØR!! Shit altså! 

De holdte deres bryllup ved Topkjær fest i Århus, som er et super hyggeligt og fint sted! Og så er det også en juletræs plantage, så der er masser af muligheder for skønne billeder!

Meant to be! Fra første øjeblik!

Anja og Christian, 07.09.24

En vielse nede ved Silkeborg søerne, foretaget af brudens mor og en reception på en båd, hvor vi sejlede Silkeborg søerne rundt. Det var en VIRKELIGHED for dette bryllup. Det var en VILD oplevelse. 

Ikke bare en vielse, med udsigt til søerne, men også at kunne få sin EGEN MOR til at vie en… Dét er altså specielt!! Og en reception på en båd, hvor vi sejlede Silkeborg søerne rundt, i 3 timer. Kæft det var hyggeligt!! Anja og Christian havde valgt en dag, som bare HELT i deres ånd! Sådan virkelig! De var ikke interesseret i, at afsætte tid til at få taget portrætbilleder – det var heller ikke noget de prioriterede, så det gjorde vi ikke. Vi udnyttede tiden, på båden, hvor vi lige brugte 10 minutter, og så brugte vi ellers tiden, hvor vi skulle gå fra båden og hen til hotellet. Det var deres ønske, så det skulle vi selvfølgelig gøre. Der er nemlig ingen one-size fits all, når det handler om JERES bryllup. I skal gøre hvad I vil! 

Anja og Christians dag var bare fyldt med hygge, nærvær og kærlighed. Alt var så nede på jorden, og vi kørte bare med the flow. Det var simpelthen perfekt! 

Smukt kaos. Ægte minder!

Anette og Alexander, 14.09.24

Nu skal vi en tur til Norge. Mere specifikt, til Stavanger. Jeg var nemlig SÅ heldig, at jeg også fik lov til, at forevige et skønt bryllup, i Norge!! Jeg havde en LILLE frygt, for om der ville være en sprogbarriere, for selvom jeg forstår norsk, så kan jeg godt komme på udebane, hvis der er tyk accent!! Men no problemo! De to tidligere udenlandske bryllupper, var ingen problem, for det var jo et dansk par i Italien, og det på Færøerne – jeg er jo selv færing, så det er lige meget, om der snakkes dansk eller færøsk. 

Det er virkelig FEDT, at opleve bryllupper i andre lande, andre skikke og andre traditioner. 

Anette og Alexander havde en helt vildt skøn dag, og jeg fik lov til at være med, helt fra forberedelsen til valsen. Det var lidt windy, men igen – så kan det blive en fordel, når man har langt slør på, som Anette havde! 

Meant to be! Fra første øjeblik!

Gabriella og jannik, 12.10.24

Det her bryllup, er det længste væk, jeg har været – i Danmark. Nykøbing Falster. Det var en køretur på godt 4 timer, men med en masse kø over Fyn, så endte turen med at tage 5½ time….. LÆKS! Det var godt, jeg kørte dagen før. Gabrielle og Jannik holdte et smukt efterårsbryllup, og havde også smukke efterårsfarver som tema. 

Gabriella glemte sin smukke brudebuket, da hun skulle gå op af kirkegulvet. Jeg kan huske, efter hun var gået op og jeg kiggede på billederne igen, at jeg synes der manglede noget…. BRUDEBUKETTEN! Den lå i våbenhuset. Og det komiske er jo, at både kirketjeneren, hendes søster og far stod derude, alle havde kigget på den, men INGEN af de fire, tænkte mere over det. Så den lå derude og hyggede sig. But guess what? De blev stadig gift, og det var det vigtigste! Det blev en ”PYT” – og lad os så fortsætte dagen. Det skulle i hvert fald ikke ødelægge noget. Så tog vi en masse portrætbilleder, hvor brudebuketten var med! 

Så dum som jeg var, så tænkte jeg, efter en 12 timers arbejdsdag, at jeg bare kørte hele vejen hjem, efter brylluppet. Altså hele vejen til Vestjylland.. Jeg måtte stoppe i Odense og lukke øjnene lidt, inden jeg kunne køre videre, og jeg var først hjemme ved fire/halv fem tiden om morgenen.. Aldrig igen! Men kæft det var en god dag!! 

Er I klar til at tage næste skridt?

En uforpligtende snak er første skridt mod minder, der varer evigt.

Jeres bryllup fortjener at blive foreviget – uden stress, uden facade. Lad os tage en uforpligtende snak om jeres dag og finde den løsning, der føles rigtig for jer.