Hvad skal i tænke over, når i skal vælge lokation til portrætbilleder?

Hvad skal i tænke over?? 

Hvordan i gerne vil have, at de skal se ud. Vil i gerne have, at jeres portrætbilleder har en grøn/skovagtig baggrund, urban baggrund, havet?? Hvad er i mest til? Der er ikke noget, som er mere rigtigt end andet. Det hele handler om, hvordan I gerne vil have, at jeres billeder skal se ud.

En ting i skal tænke over… det er distancen.

Befinder i jer, i den ene ende af byen, men gerne vil have taget billeder, i en specifik park, i modsatte ende af byen, så skal i huske at afsætte ekstra tid ifm. transporttid, evt. kø og tiden til at få taget portrætbillederne.

Det kan godt ende med, at i er væk rigtig længe, hvilket også er ærgerligt for jeres gæster. Pro tip: så behøver i ikke en fancy baggrund, på jeres portrætbilleder. De fleste venue steder, har en fin have, hvor i snild kan få dem taget. Eller tænk over lokationer, som ligger på vejen hen til jeres venue.

Der er en masse forskellige steder, i kan vælge at få taget billeder, men jeg vil lige udpensle lidt herunder:

INDENFOR:

Tænker i, at få taget jeres billeder indenfor? Det kan være, i har et specielt sted, eller ønsker en bestemt vibe, som i kan få indenfor (fx. en cafe, bibliotek mm). I skal altid huske på, at hvis i vælger en indendørs lokation, så får i ikke det samme naturlige lys, som i får udenfor, så hvis i ønsker lyse og crispy portrætbilleder, så anbefaler jeg ikke, at i får dem taget indenfor.

I EN SKOV

Der er rigtig mange, som vælger en skov, til jeres portrætlokation. Det virker også så oplagt, da der er så meget skov i Danmark.

DOG, vil jeg faktisk sige, at det er en dårlig ide, og det er det fordi:

  1. En skov kan se rodet ud
  2. En skov kan se kedelig ud
  3. Det kan være svært at ligge kjolen pænt, da det er ujævnt terræn
  4. Hvis det er dybere i en skov, så forsvinder noget af lyset også.
  5. Det kan være svært, hvis du har høje hæle på, da du kommer til at synke ned.

Det er faktisk ikke så smart, at tage billederne i en skov. Der findes nogle FÅ gode skove, men ellers vil jeg fraråde det.

VED VANDET:

Ved vandet. Masser af lys, åbent hav. Whats not to like? Det er fantastiske at få taget billeder ved vandet. Det kan dog blæse en del mere, så det skal i være forberedt på. I vil nok også skulle af med skoene, da det ellers kan blive en hård omgang med høje hæle i sand.

I vil få billeder med en helt fantastisk baggrund! Det behøver heller ikke, at være ved havet – det kan også være på en havn, hvor i måske kan få en mere rustik baggrund. Alt i alt, så er vand altså godt!

ÅBEN HAVE ELLER PARK

Se, det er en god ide! En åbent og grønt område. Fx. en have – lidt træer, lidt blomster. Der er noget variation, i kan gå rundt, kjolen kan ligge pænt, og der er masser af naturlig lys, som rammer bladene helt fantastisk. Det er et godt sted, at få taget portrætbilleder! Der er nogle åbne haver, rundt omkring, eller en park – det vil også fungere.

Det er klart en favorit, og klart en af de mest brugte lokationer. Billederne vil dog blive rigtig grønne, og det skal i gøre op med jer selv, om i ønsker.

Måske vil du også være interesseret i:

Unplugged ceremoni

Forestil dig dette: Forestil dig et bryllup uden telefoner, iPads og blitz der ødelægger øjeblikket.En unplugged ceremoni handler om at skabe ro, nærvær og ægte

Read More »

BLOW ME

Har du nogensinde hørt om akronymet BLOW ME?Det er faktisk en af de mest geniale små huskeregler, når det kommer til bryllupsforberedelse og perfekt til

Read More »

De forskellige kys

Hvilke forskellige slags kys er der egentlig til et bryllup? Bryllupsfesten er fyldt med kys og kærlighed, og det gælder ikke kun for brudeparret. Men

Read More »