De 5 største fejl jeg ser brudepar lave på bryllupsdagen og hvordan I undgår dem
Fra mig til jer…
Jeg har været med til over 80 bryllupper og tro mig, jeg har set alt. Fra brudepar, der har glemt at spise på dagen, ringene som forsvinder og brudebuketter som bliver glemt.
Det er helt normalt at være overvældet, men der er nogle små ting, som kan gøre jeres dag meget mere rolig og som jeg altid prøver at hjælpe mine par med at undgå.
✨ Fejl #1: Ingen buffer-tid
Dagen bliver tit pakket lidt for tæt. Der er så mange punkter; hår, makeup, billeder, taler og alt tager lidt længere end planlagt. Det kan godt være, at google maps siger 10 minutters kørsel, men husk på, at du også først skal ud til bilen – komme ind i bilen – så er der måske lidt trafik, eller en som kører langsomt foran dig – så skal i parkere bilen og du skal ud igen. Alle de her småting, skal der også tages højde for. Resultatet? Stress, forpustede øjeblikke og ingen tid til bare at mærke dagen.
Mit råd: læg 15–20 min buffer mellem alt. Det føles måske “for meget” på papiret men i virkeligheden giver det jer plads til at trække vejret, nyde gæsterne og få billeder med ro i kroppen.
🥂 Fejl #2: For lang tid væk fra gæsterne
Mange par tror, de skal bruge 1,5–2 timer på portrætter men ærligt…. så vil jeres gæster også gerne være sammen med jer. Når I er væk for længe, dør stemningen en smule, og I går glip af så mange fine øjeblikke. Det er også ærgerligt for jeres gæster. De er der jo for at fejre jer, og tilbringe tid sammen med jer. Og trust me!! I behøver ikke at bruge så lang tid på portrætbilleder! En halv time er nok!
Mit råd: planlæg 2 korte sessioner (fx 20–30 min lige efter vielsen + 15 min i gyldent aftenslys). Det giver både variation i lys og stemning og I får stadig tid med jeres gæster.
🍽️ Fejl #3: Ingen aktiviteter mens I får taget billeder
Det er her, gæsterne begynder at kede sig, hvis der ikke sker noget. Planlæg det, så i har nogle aktiviteter til jeres gæster, imens i er væk. Det behøver ikke at være det helt store.
Mit råd: planlæg små hyggelige elementer: fx havespil, snacks mm. Det holder energien oppe og skaber naturlige billeder.
💌 Fejl #4: For lang tid uden mad
Adrenalin + nerver = nul appetit. Men I har brug for energi! Hvis i har en tidlig vielse, så husk at have noget reelt MAD til receptionen! Ikke bare kiks og chips. Tænk ind i noget nemt, såsom fingerfoods, som er nemt at spise og ikke sviner. Hvis i har en sen vielse, så kan snacks god gå an, indtil i sætter jer til bord og spiser middag. Men husk at fodre jeres gæster og leverandører – sådan beholder i en god stemning og høj energi. Og jer som brudepar, i skal også huske og spise!! Det kan ikke understreges nok! Sørg for, at jeres morgenmad er god og STOR, for der kan gå længe inden i kan spise igen. Og hvis i vil undgå at være oppustet, så undgå stivelse (brød, morgenmadsprodukter – også havregryn mm.) og gå efter en masse fedt og protein (fx. æg og bacon eller en steak). Ja, steak! Det lyder nok mærkeligt, og ikke mange har lyst til steak om morgenen, men det laver virkelig en god bund, holder jer mætte LÆNGE og i undgår 100% at blive oppustet… og alt det får i forresten også med æg og bacon.
Mit råd: spis en god morgenmad, hav snacks i tasken, og sørg for, at der er mad klar undervejs. Jeg har set så mange brude, der får kvalme, fordi de ikke har spist siden kl. 8 og det kan altså ødelægge meget.
🎤 Fejl #5: Talerne trækker ud
Taler er smukke… men 13 taler á 10 minutters varighed dræber festen… En god ide kunne være, at i har et maks antal taler, på dagen ELLER i kan have en maks længde på hver tale. I kan selvfølgelig også have begge dele, men det er en god ide, at have en maks længde, da nogen virkelig kan holde lange taler, og ærligt…. det er ikke nødvendigt.
Mit råd: begræns til maks 10 taler, max 5 minutter hver. Det holder energien oppe, og folk husker det bedste. Keep in snappy!
Jeres bryllupsdag er ikke et program, det er en følelse. Når I skaber plads til nærvær, kan jeg fange de billeder, der virkelig betyder noget, nemlig dem hvor I glemmer kameraet, og bare er jer.





