Hvor mange taler bør der være til et bryllup? Og hvor lange skal de være???
Bryllupper er fulde af kærlighed, grin og rørende ord… MEN!! intet dræber energien hurtigere end en endeløs række af taler.
Det handler ikke om at skære ned på kærligheden, men om at skabe et naturligt flow, hvor gæsterne både får tid til at nyde, grine, spise og danse.
🎤 Når talerne tager over
Jeg har set det ske mange gange. Stemningen er høj, maden dufter fantastisk, og gæsterne er klar til en hyggelig middag. Og så begynder talerne. Den ene efter den anden, efter den tredje og så videre…. Og efter noget tid, så er folk bare mættet af det og trætte.. OG DET SKAL JO IKKE SKE!!
Det sker især, når:
-
Der er mere end 8 til 10 taler i alt
-
Flere af talerne varer over 10 minutter
-
Alt for spredt ud, så det tager timevis at komme igennem alle
-
Toastmasteren ikke holder styr på tiden
- For mange taler midt i maden
⏱️ Hvor lange skal talerne være?
Her er en lille guide, som plejer at fungere rigtig godt:
| Hvem taler | Hvor længe | Et lille tip |
|---|---|---|
| Bruden eller gommen | 5 til 7 minutter | Kort, ærligt og direkte fra hjertet |
| Forældre | Omkring 5 minutter hver | Rørende, men uden at gentage hinanden |
| Forlover eller Maid of Honor | 3 til 5 minutter | Gør det sjovt, men uden at pinliggøre nogen |
| Søskende eller bedsteforældre | 2 til 4 minutter | Hold det let og kærligt |
| Venner eller kollegaer | 2 til 3 minutter | Det er ikke et roast, bare lidt kærlig humor |
| Toastmaster | Højst 2 minutter pr. intro | Præsentér, smil og kom hurtigt videre |
I alt er det en god idé, at alle taler tilsammen ikke varer mere end 45 til 60 minutter gennem hele middagen. Så er der stadig masser af plads til mad, grin og dans.
🪩 Den bedste rækkefølge til talerne
En god rækkefølge gør underværker for stemningen. Her er en klassisk opbygning, som altid fungerer godt:
-
Velkomsttale fra toastmaster eller vært
-
Brudens far (eller en forælder)
-
Gommen
-
Bruden
-
Forloveren
-
Søskende eller venner
-
Eventuelle ekstra taler, fx kollegaer
-
En kort ”afslutningstale” fra toastmaster
Mit bedste råd? Læg ikke alle taler lige efter hinanden. Fordel dem mellem retterne, og giv gæsterne små pauser, hvor de kan grine, snakke og nyde maden.
🕯️ Hvornår på aftenen passer det bedst?
Et godt flow kunne se sådan her ud:
-
Under velkomstdrinken: ingen taler, bare stemning
-
Ved forretten: en eller to taler
-
Ved hovedretten: et par stykker mere
-
Ved desserten eller kaffen: måske en rørende forældre- eller venindetale
-
Efter maden: slip festen løs!
Hvis der er mange, der gerne vil sige noget, så start allerede ved receptionen. Reception er et perfekt sted til de lidt mere afslappede taler, hvor alle stadig er friske.
💡 Tips til jer, der skal holde tale
-
Sigt efter en tale på cirka én side i Word, ikke mere.
-
Tal frit i stedet for at læse ordret op. Det føles mere ægte.
-
Spring interne jokes over, det er sjældent kun de indviede, der synes, de er sjove.
-
Giv dig tid, smil og nyd øjeblikket.
-
Og vigtigst af alt: Det handler ikke om at imponere. Det handler om at fortælle, hvor meget du holder af dem.
📸 Set gennem en bryllupsfotografs øjne
Jeg har fotograferet over 80 bryllupper, og jeg lover jer, de bedste fester er altid dem, hvor der er balance. Når talerne er korte og kærlige, når middagen flyder, og når ingen keder sig. Så… planlæg færre taler, men giv dem, der er, lov til at skinne. Det er dér magien sker. ✨ Der er en fine line mellem perfekt antal og alt for mange. Der skal ikke meget til, at tippe skalaen til for mange taler/indslag.
I kan også vende den rundt: Ville i selv gerne sidde fastspændt til et bord, og lytte efter den ene tale efter den anden efter den trettende á +10 minutters varighed pr. tale, hvor alle egentlig siger det samme, bare med andre ord, og i skal vente på at få ”frikvarter” af toastmasteren, hvor i lige kan strække ben, gå på toilet eller gå ud og ryge?? Nej? Det forstår jeg godt!! Det er også trættende.
Vil I have en bryllupsdag, hvor alt flyder naturligt, og hvor I faktisk når at nyde den?
Så planlæg med hjertet og husk, at de bedste taler altid er dem, der føles ægte.
Mangler du tips til hvordan i skal lave en unplugged ceremoni? Klik HER og læs mine pro tips!





