Forestil dig dette:
Forestil dig et bryllup uden telefoner, iPads og blitz der ødelægger øjeblikket.
En unplugged ceremoni handler om at skabe ro, nærvær og ægte følelser på jeres bryllupsdag. Som professionel bryllupsfotograf har jeg set, hvordan mobiltelefoner kan forstyrre de smukkeste øjeblikke og hvordan stemningen bliver helt magisk, når gæsterne bare er til stede.
I dette indlæg deler jeg, hvorfor et bryllup uden telefoner (også kaldet unplugged bryllup) er en af de bedste beslutninger, I kan tage, hvis I ønsker smukke, rolige og autentiske minder fra jeres dag.
Hvad er en unplugged ceremoni?
En unplugged ceremoni betyder, at I beder gæsterne om at lægge deres telefoner, kameraer og tablets væk, så de kan være fuldt til stede i øjeblikket. Det handler ikke om at være strenge eller gammeldags – det handler om at skabe nærvær og ro, så I og jeres gæster kan opleve ceremonien, som den sker, i stedet for gennem en skærm.
Men hvorfor vælge en unplugged ceremoni?
- Gæsterne er til stede! Rigtigt til stede.
- I undgår ødelagte billeder fra fotografen
- Stemningen bliver mere rolig og højtidelig
- Gæsterne kan nyde jeres ansigter og ikke deres skærme
- I bestemmer, hvilke billeder der bliver delt
Når folk ikke har en telefon i hånden, er de mere opmærksomme og nærværende. De ser jer i øjnene, de mærker stemningen, og de oplever øjeblikket sammen med jer, i stedet for at tænke på, om de fik det rigtige billede. Det vigtigste er ikke, at tante Karen får det perfekte billede… det vigtigste er, at hun får tårer i øjnene, når I siger ja.
Som bryllupsfotograf kan jeg love jer én ting:
Telefoner ødelægger billeder.
- Gæster, der træder ud i midtergangen med telefonen for at få “det gode skud”
- Blitz fra en iPhone, der blinker lige, når jeg tager billedet
- En stor iPad, der dækker for bruden i det vigtigste øjeblik
- Arme ude på midtergangen, når i går jeres tur
- Telefoner i stedet for gæsternes ansigter
En unplugged ceremoni sikrer, at jeres professionelle billeder bliver perfekte, uden forstyrrelser fra mobiltelefoner og iPads.
Med en unplugged ceremoni har I fuld kontrol:
- Jeres professionelle fotograf tager de billeder, der fortæller historien smukt
- I kan selv vælge, hvornår og hvordan billederne skal deles med gæsterne
- I slipper for overraskelsen ved at se et akavet billede på Facebook samme aften
Der sker også noget helt særligt, når et rum er fri for skærme. Der opstår en ro og en nærværende stemning, som I og jeres gæster vil kunne mærke. Ceremonien bliver mere intim, mere respektfuld og mindre forstyrret af bip, vibrationer og folk, der hvisker om, hvilken vinkel de skal tage billedet fra.
Men bare rolig! Efter ceremonien, så er der fri leg med telefonerne igen! Det er KUN under selve ceremonien – altså fra øjeblikket hvor du, som brud, træder ind i kirken – eller hvor jeres ceremoni nu holdes henne. Fra det øjeblik, og til i er UDE igen, så er det nixen nixen til telefoner! Og selvom det føles voldsomt, så kan folk altså godt overleve uden deres telefon i 30-40 minutter. You’re not going to diiiiiie!
Mangler du tips til hvor i skal have taget jeres portrætbilleder henne, så klik HER og læs mine pro tips!





